Sangerne

Vocal Line består af 30 sangere fordelt på 8 stemmer.

Koret har eksisteret siden 1991 og kan dermed tegne et imponerende stort stamtræ af dygtige sangere gennem sin over 27-årige levetid. I alt har mere end 200 korister været en del af Vocal Line siden korets stiftelse!

Også i dag er Vocal Line sammensat af en flok talentfulde sangere - med vidt forskellige baggrunde.

En stor del af koristerne beskæftiger sig med sang og musik på et professionelt niveau, og Vocal Line tæller derudover flere studerende fra musikkonservatoriet og universitetets musikvidenskabelige uddannelse.

I koret findes desuden flere sangere, for hvem musikken også er en stærk passion uden dog nødvendigvis at være en professionel levevej. Heriblandt kan nævnes folkeskole- og gymnasielærere, universitetsstuderende, kommunikationsmedarbejdere og meget mere.

Fælles for sangerne er dog, at de brænder for at synge i Vocal Line, at de arbejder hårdt for i fællesskab at bevare korets frontposition inden for a cappella-musikken, og at de sammen udgør en lille familie. Vocal Line tror på, at sangernes forskellighed styrker koret og medvirker til at skabe ensemblets unikke og karakteristiske lyd.

Ved at klikke på de nedenstående portrætter, kan du læse mere om de enkelte Vocal Linere og deres oplevelser med koret.

Fakta

For at blive en del af Vocal Line skal sangerne igennem en optagelsesprøve. Konkurrencen er hård, og kun få kommer gennem nåleløjet.

Siden korets stiftelse har mere end 200 sangere været en del af Vocal Line. 

Der er stadig få af sangerne, der har været med helt fra begyndelsen i 1991. 

 

Presse | Booking| Optagelse|